|
Brændnællen. Der var engang en lille brændnælle, der voksede i det fjerneste hjørne af en have. Hver gang den skød op, kom ejeren med ukrudtsbrænderen og brændt den ned til roden. Til sidst var Brændnællen ved at give op.
Men så en dag, da den var skudt lidt op, kom ejeren af haven.
Brændnællen så, at han ikke havde ukrudtsbrænderen med. Brændnællen spurgte hvorfor, og ejeren svarede at den var så heldig, at den nu stod under den smukkeste gudinde, der findes, beskyttelse. Og den nu kunne få lov at blive stående, hvis gudinde kunne få lov at plukke lidt af den, når hun skulle bruge brændnæller, men at den også skulle love, aldrig at blive for stor. Og ville lære at brænde mere og mere, hver gang der kommer et nyt skud. Det lovede Brændnællen, den smukke gudinde. Og allerrede første gang der blev plukket et skud, brændte den meget kraftigt. Så så længe, den opfylder, den smukke gudindes ønsker, kan den få lov at blive stående.
|